Var det en daarlig fangst?

Fangsten i trawlet på billedet er i en kommerciel fiskers øjne måske ret
beskeden. Til forskel fra dem, skal vi ikke leve af vores fangst og
derfor har vi en relativt kort slæbetid på 15-30 minutter mod deres af
og til mange timer lange slæb. Ved at forkorte slæbetiden har vi
mulighed for at dække et større område og kommer som nævnt også de
steder hvor de kommercielle fiskere sjældent gider dyppe nettet. På
denne måde får vi dækket flest mulige lokaliteter og bruger ikke unødigt
megen tid på et sted når vi først har fundet koncentrationen på denne
lokalitet og dybde.

Når vi beregner biomassen kender vi start og slutpositionen for slæbet
og bredden af trawlet når det stryger hen over bunden. Dermed har vi et
udtryk for arealet som der er fanget en given mængde fisk på. Da vi så
kender det totale areal med samme dybde i området, kan vi så opgange
koncentrationen med arealet og derved få et udtryk for hvor mange tons
der findes af en art i grønlandsk farvand. Dog ved vi ikke helt hvor
stor en del af fiskene der undviger trawlet. Derfor er vor værdi altså
ikke et absolut estimat, men det vi kalder en indeksværdi som kun giver
mening når man sammenligner den med de forrige års indeksværdier.

Det er også derfor vigtigt at man fisker med samme type redskab år efter
år da man ellers ville få et misvisende resultat ved pludseligt at
skifte til et mere effektivt redskab. Det dybe af vore surveys har kørt
siden 1998 med same skib og trawltype. De seneste års resultater har
ikke været opløftende da indekset hvert år de sidste tre år har været
rekordlavt og hver især har afløst forrige års rekordlave indeks.

Nok om surveyteorien. Trawlet er tilbage på bunden 800 meter under os og
holdet glæder sig allerede til at få fingrene i fiskene igen.